Tilbage til kortet

Nyord

 

Når man kommer som gæst til Nyord by, bliver man nødt til at stille bilen udenfor - al bilkørsel for "fremmede" er nemlig forbudt.

 
Købmanden i Nyord by heder Lilly Hansen, og det har hun gjort i rigtig mange år.
Et besøg på Nyord er ikke helt rigtigt uden en stop på Lolles Gaard, hvor Birgit serverer en rigtig god kop kaffe og et stykke kage som kan nydes udenfor i den gamle have, eller inde i de hyggelige gamle stuer.

Et godt måltid mad kan man for øvrigt også få, og stedet er populært såvel hos turisterne som lokalbefolkningen på Møn som kan nyde den gode service og fuglelivet i haven.

Et klik på logoet ...så kan du jo selv gå ind på deres egen side og se og læse mere
Nyord havn - ikke plads til den store havkrydser, men en lille hyggelig plet hvor mange turister kigger ind.

Mellem Stege og Nyord var der tidligere fast båd-forbindelse med post-båden.

Et stykke fra byen ligger den lille kirkegård, hvor navnene på gravstenene tydelig fortæller om slægter med rødder på Nyord gennem mange generationer.  Men også andre har fundet hvile her, blandt andet 8 engelske sømænd der omkom på Nyords enge i stormfloden 13. november 1872.

 

På nordspidsen af øen står det lille udkigshus, hvor nyordsloserne hold øje med skibstrafikken og stod klare til at hjælpe skiberne gennem det vanskelige farvand i Bøgestrømmen.

Lodsning var gennem mange år et af hovederhvervene på øen.